Kokos Hindbær Stykker

Veganske opskrifter er stadig noget jeg øver mig på. Synes der er mange nye ingredienser og metoder,  at tage stilling til også er det personligt, et helt nye felt at kreere opskrifter inden for. Det er ikke altid, at det lykkes, at kombinere en smagssammensætning som jeg synes er værd, at dele. Det sker dog, at nogle opskrift forsøg shiner igennem. De her kokos hindbær stykker er en af dem. De er veganske og smager skønt. Stykkerne er forholdsvis sunde og synes det, er godt alternativ for kage. Jeg havde egentlig håber på lidt pænere stykker, at kunne dele med jer, men det ville min chokolade ikke. Dog kan jeg love jer for, at de smager skønt. 

4-6 Serveringer

4 timer (inkluderet hviletid) 

Ingredienser

Fremgangsmåde

Kokos Lag:

400g kokosmælk

50g kokosolie 

1 tsk vanilje sukker 

250g kokos mel 

 

Hindbær Sauce: 

250g frosne hindbær 

3 tsk vaniljesukker 

 

Pynt:

200g vegansk lys chokolade (jeg bruger den fra ichoc og kan købes på helsebixen.dk)  

Frysetørrede hindbær fra Svansø 

1. Varm kokosmælk, olie og vaniljesukker op. Rør det rundt til olien er optaget og kom tilsidst kokos melet i. Tag gryden af varmen og lad blandingen stå i 10 minutter. Kom nu blandingen i en rugbrødsform med bagepapir i bunden og sæt det på køl en time.

 

2. Varm bærerne op sammen med vaniljesukker. Kog det indtil bærerne er udkogte. Kom bær blandingen henover kokos blandingen og sæt på køl i 2 timer. 

 

3. Smelt chokolade og hæld det henover kagen. Det er vigtigt, at hindbær saucen har sat sig en smule, inden du hælder chokoladen henover. Drys med frysetørrede hindbær som pynt og sæt kagen på køl i en time. 

Opskrift Tip

Man kan bruge hvilken som helst chokolade.