Italiensk Trøffelkage Pyntet Med Friske Hindbær & Hibiscus

Hvis der er en kage som jeg elsker, så er det min italienske trøffelkage med hindbær. Det er en kage som er utrolig rig på smag og dejlig klistret i konsistens også fungere den godt som en lidt “finere” kage til diverse events, da den kan pyntes på den eller anden måde med den lækre chokolade trøffel og friske hindbær på toppen. Trøffel lyder fancy og kan nok også misforstås, da nogen nok vil tro, at det er den delikate trøffel man river henover sine pastaretter mm. Men frygt ej, det er en chokolade trøffel, hvor chokolade og fløde koges op. De to ting har intet tilfælles udover navn. Så gå I bare igang med kagen. God fornøjelse. 

Italian%20Truffle%20Cake%20Decorated%20W
Italian Truffle Cake Decorated With Rasp

6-8 Stk

2 timer (dette er inkluderet tiden din chokolade trøffel skal stå på køl) 

Ingredienser

Fremgangsmåde

Kage:

125g smeltet smør

3dl sukker 

1dl kakao 

2 tsk. vaniljesukker 

2 æg

2dl mel 

 

Chokolade trøffel:

200g mørk chokolade 

1 1/2 dl fløde 

2 spsk. smør

 

Pynt:

1 bakke friske hindbær

Tørrede hibiscus blade (jeg bruger dem fra Mill & Mortar) 

1. Start med din chokolade trøffel. Kom fløde i en gryde sammen med smør og varm det op. Tag gryden af varmen, når fløden koger. 

 

2. Hak din chokolade groft og kom den i en skål. Kom herefter den kogte fløde henover chokoladen og rør det rundt, indtil fløden optager chokoladen og bliver en tyk sauce. Film skålen og sæt den på køl i 1 time. Chokolade trøflen skal have sat sig, inden brug.  

 

3. Tænd din ovn på 175°, varmluft.

 

4. Begynd på din kage. Smelt smør og pisk alle ingredienserne godt sammen. Kom kagen i en non-stick form med målene 35x11 cm. 

 

5. Bag kagen I midten af ovnen i cirka 20 minutter. Kagen skal være klistret, når færdig. 

 

6. Når kagen er færdig, skal den køle helt af, inden du pynter den med din chokolade trøffel. 

 

7. Tag din chokolade trøffel ud og pisk den i 5 minutter. Kom den herefter i en sprøjtepose. Se herunder hvilken tyl jeg har brugt. 

 

8. Pynt din kage med din chokolade trøffel. 

 

9. Slut af med, at skylle dine hindbær og brug dem som pynt på kagen sammen med de tørrede hibiscus blade. 

Opskrift Tip

Du behøves nødvendigvis ikke, at pynte kagen ved hjælp af sprøjtepose og tyl. Du kan nøjes med, at hælde din chokolade trøffel henover kagen.