Pasta Salat med Basilikums Pesto, Vindruer & Rucola

 Den her salat, er en af de hurtige, til den travle hverdag. Den fungere godt til madpakken og smager dejligt med de forskellige smagskomponenter. Det mest tidskrævende i dette tilfælde er faktisk, at skære grønt ud. Selve pesto og pasta er super nemt og tager ikke længere end 15 minutter at tilberede. Jeg kan klart anbefale denne salat til den travle hverdag. 

4 Serveringer

30 Minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

Salat:

250g fuldkornspasta penne
75g cherrytomater
100g mørke vindruer
½ udhulet agurk
1 rødløg
200g blandede salat blade 

 

Pesto:

1 bdt. frisk basilikum

1dl olivenolie
15g mandler fra Svansø
1 hvidløg
25g revet parmesanost

1 knivspids salt 

1. Kog din pasta efter anvisning i letsaltet vand. Lad efterfølgende pastaen køle af i en si. 

 

2. Skyl dine grøntsager og salat. Halver dine tomater og druer, skær løg i halver skiver, udhul og halver agurk og skær den ud i tynde skiver og bland til sidst alle ingredienser sammen i en skål inklusiv pastaen. 

 

3. Skyl og pil din basilikum og kom alle ingredienser i en mini hakker. Blend det godt sammen. Hvis pestoen er for tyk, kan der tilføjes mere olie. Når pestoen er færdig vendes den i pasta salaten.

Opskrift Tip

Du kan blande pasta salaten med hvilken som helst pesto eller du kan udskifte pestoen med creme fraiche eller en olie dressing.