Perlebyg Salat Med Jordbær & Hytteost

Salater er og bliver min absolut favorit at kreere, når det kommer til madlavning. Der er uendelige muligheder og kombinationer. Jeg er stor fan af, at blande frugt med grøntsager, da jeg synes sødmen fra frugten ofte går ind og giver en dejlig balance og kontrast. Den her salat er blandt andet kombineret med friske jordbær og kombinationen smager skønt med balsamico dressingen og hytteosten som binder hele retten sammen. Salaten fungere godt som side ret eller til madpakken, da den mætter.

4 Serveringer

35 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

Salat:
250g perlebyg
250g hytteost (jeg bruger den fra Cheasy Arla)
1 skalotteløg
250g friske jordbær
140g soltørrede tomater
1 håndfuld frisk persille
1 håndfuld solsikkekerner


Dressing:
Olien fra de soltørrede tomater

1. Start med at koge din perlebyg efter anvisning. Husk at salte vandet. Bemærk at  der med vilje skal være bid i perlebyggen. Det er ikke meningen at de skal koges helt bløde. Når de er færdigkogt køles de helt af. Skyl dem eventuelt under koldt vand for, at fremme processen.
 

2. Imens din perlebyg koger, skæres løg i små tern, jordbær skylles og halveres, soltørrede tomater skæres  i mindre stykker og persille pilles og vaskes.
 

3. Kom nu alle ingredienser i en skål, deriblandt din perlebyg og bland det hele sammen. Slut af med at hælde olien fra de soltørrede tomater henover salaten.