Syltede Rødløg Med Laurbær Blade & Pepperkorn

Syltede rødløg er bare altid dejligt, at have stående i køleskabet. De kan bruges til alverdens ting så som topping til salater eller på en rugbrødsmad med avocado & mozzarella som jeg ofte benytter mig af. De holder sig i en månedstid, men når slet ikke, at stå så længe, da de bare smager alt for godt. 

2 Glas

15 Minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

5dl eddike 

2dl sukker

1 spsk. pepperkorn 

6 laurbærblade 

 

4-6 rødløg (afhængig af størrelse) 

1. Kog eddike og sukker op. Kog det indtil sukkeret er opløst. 

 

2. Skræl i mellemtiden dine løg. Halver dem og kom dem i de valgte glas sammen med pepperkorn og laurbærblade. 

 

3. Hæld som det sidste den varme eddike henover løgene, indtil glassene er fyldt op. 

 

4. Sæt dem på køl i nogle timer.