Svampet Æblekage Med Kanel & Mandelflager Fra Svansø

Så er der en ny lækker svampet æblekage på bloggen. Det er nok den bedste opskrift jeg indtil videre har kreeret med æbler. Hold nu op hvor den god! Kagen er super nem og er toppet med både æbleskiver og mandelflager fra Svansø. Det har taget mig lidt tid, at lave denne opskrift, da jeg ville sikre mig, at jeg ramte den rigtige tekstur i kagen. Men indimellem betaler det sig, at vente og tage sig tid med ting, for kagen smager fantastisk og er nu perfekt i tekstur. Man kan selv vælge om man vil servere den med vanilje is som tilbehør som jeg har gjort eller lade helt vær. Men for mig er enten vaniljeis en vanilje fraiche et must, når det har noget med æble kager/desserter at gøre. 

6 - 8 Serveringer

1.5 Time

Ingredienser

Fremgangsmåde

Kage:

4 Kanzi æbler

125g smeltet smør 

150g sukker 

125ml mælk

2 æg

2 tsk. Vaniljesukker 

1 tsk. Bagepulver 

3 tsk. Brun farin 

1 tsk. Kanel 

225g hvedemel

20g mandelflager 

 

Pynt: 

Flormelis 

 

Serveres Med:

Vanilje is 

1. Tænd din ovn på 160°, varmluft og anret et stykke bagepapir i bunden af en springform med en diameter på 21 cm. Klip overskydende bagepapir af. 

 

2. Smør springformen med smør hele vejen rundt. 

 

3. Skræl dine æbler og skær dem ud i tynde både. 

 

4. Pisk den smeltede smør, sukker og vaniljesukker luftig og kom herefter resterede ingredienser i, pånær æble stykkerne. Pisk dejen godt sammen. 

 

5. Kom halvdelen af dejen i springformen og anret halvdelen af æble bådene hele vejen rundt. Smør resten af dejen henover, så æblerne er tildækket. 

 

6. Anret de resterende æble både hele vejen rundt på toppen af kagen og drys med mandelflager. 

 

7. Bag kagen I midten af ovnen i 45 minutter. 

 

8. Server kagen med vanilje is og drys den med flormelis. 

Opskrift Tip

Jeg bruger Kanzi æbler, da de smagsmæssigt ligger mellem sur og sød og komplimentere kagen godt. Æblerne minder lidt om Gala æbler.