Jordbær Snitter

Jeg synes de oprindelige hindbærsnitter er geniale, men kan også godt lide, at freestyle med de traditionelle kage opskrifter. Jeg har reduceret sukker indholdet i denne mørdej og skiftet noget af hvedemelen ud med mandel mel for, at ændre lidt i smagsoplevelsen. Jeg personligt er mere til jordbær end hindbær og synes derfor de her skulle prøves af. De smager dejligt. God fornøjelse!

8-10 Stk | 1 Time

Ingredienser

Mørdej
200g hvedemel
70g mandelmel
50g sukker
1 spsk. Vaniljesukker
1 tsk. Bagepulver
150g smør
¼ dl vand

Fyld & Pynt
½ glas jordbær syltetøj
150g flormelis
2-3 spsk. kogende vand
5 store jordbær
Tørrede jordbær 

Pynt
Friske jordbær og tørrede jordbær

Fremgangsmåde

1. Start med, at tage smør ud af køleskabet, så den kan få en stue temperatur.

2. Kom mandler i en mini hakker og blend dem til mandel mel.

3. Hak smør i små tern og kom alle ingredienser i en skål. Ælt det hele sammen med dine hænder og form dejen til en kugle. Kom den ind I madlavnings film og køl den i 20 minutter.

4. Tænd din ovn på almindelig ovn, 200 grader.

5. Når dejen har sat sig, rulles den ud mellem to stykker bagepapir med 1 cm tykkelse. Du kan bruge hvilken som helst udstikform. Jeg bruger mellem store udstikkere og får ca. 8 styks.

6. Når dejen er stukket ud i den form du ønsker, lægges stykkerne på et ark bagepapir på en bageplade. Bag dem i 12 minutter i midten af ovnen, indtil de bliver gyldne hele vejen rundt.

7. Når dine kager er bagt færdig, skal de køle helt af, inden de ligges sammen.

8. Når kagerne er kolde, kommes en stor spise ske syltetøj imellem to stykker. Klem dem forsigtigt sammen, så syltetøjet kommer til syne hele vejen rundt. Vær forsigtig, at du ikke trykker dem sammen for hårdt.

9. Rør din glasur sammen og kom det på toppen af kagerne. Pynt med friske og tørrede jordbær.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *