Yum Yum Kugler

Jeg ved ikke hvor mange af jer der er bekendte med yum yum kugler udover mine australske venner/følgere. Jeg vidste i hvert fald ikke hvad det var, før min kæreste Adam lavede dem til mig. Vil sige, at jeg er positiv overrasket. De smager rigtig godt og minder mig lidt om vores danske trøfler. Udover at Adam laver dem i ny og næ kan jeg faktisk godt forestille mig, dem her, blive serveret på det danske julebord. Jeg skal i hvert fald lave dem til jul. 

Cirka 30 stk 

45 Minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

Yum Yum dej:

200g digestive kiks 

2 spsk kakao 

1 dåse kondenseret mælk 

50g kokosmel 

 

Pynt:

Kokos

1. Start med at blende dine kiks i en mini mixer (alternativt kan du knuse dine kiks).

 

2. Bland derefter alle ingredienserne grundigt sammen, i en skål. Rul kugler i den størrelse du ønsker (se tip nedenfor).

 

3. Kom kokos i en dyb tallerken. Rul alle dine yum yum balls I kokosen og kom dem på køl. 

 

Bemærk at kuglerne holder sig bedre og længere på køl.

Opskrift Tip

Kom vand på dine hænder, når du skal trille kuglerne. På den måde klistre de mindre til fingerne.